Denne guide er skrevet til dig, der overvejer en tilbygning og gerne vil forstå mere end bare kvadratmeter og priser.
Her gennemgår vi de vigtigste arkitektoniske, funktionelle og procesmæssige greb, der afgør om en tilbygning bliver en reel forbedring af dit hus eller bare mere plads.
Guiden bygger på konkrete projekter, reelle problemstillinger og de kompromiser, der altid opstår mellem ønsker, økonomi og myndighedskrav.
Målet er at give dig et kvalificeret beslutningsgrundlag, før du bygger – ikke efter.
Artiklen opdateres løbende og bruges som reference i mine øvrige artikler og projekter.
Vi arbejder ikke med standardløsninger eller færdige modeller.
Vores fokus er ikke at maksimere kvadratmeter, men at forstå huset, som det er – og tage de beslutninger, der giver mest arkitektonisk værdi på den lange bane.
I mange projekter er en tilbygning måske ikke ligefrem vejen frem, hvis en ombygning kan løse problemet bedre. Og vi tegner ikke løsninger, som vi ikke selv kan stå arkitektonisk inde for.
En god tilbygning skal ikke larme. Den skal derimod falde til ro i huset, i kvarteret og i hverdagen.
De fleste tilbygninger koster 25.000–35.000 kr. pr. m² inkl. moms for selve byggeriet. Prisen afhænger primært af kompleksitet, konstruktion, dagslys og integration med det eksisterende hus – ikke kun størrelse.
Næsten altid. En tilbygning er ny bebyggelse og kræver som udgangspunkt byggetilladelse, også selvom den er lille eller “ligner” det eksisterende hus.
Nej. I mange tilfælde kan en ombygning eller intern omdisponering give større arkitektonisk værdi til lavere pris. En tilbygning bør først vælges, når huset er analyseret ærligt.
Når dagslys, rumlige sammenhænge, konstruktion eller myndighedsforhold bliver afgørende – hvilket de gør i langt de fleste tilbygninger. Arkitektens værdi ligger i de tidlige beslutninger, hvor fejl stadig er billige.
Så snart der fjernes bærende vægge, etableres store åbninger, bygges i flere etager eller kobles nyt og eksisterende sammen. Ingeniøren sikrer, at arkitekturen kan realiseres rationelt og sikkert.
Typisk 9–15 måneder fra første idé til indflytning. Det meste af tiden går med afklaring, myndighedsbehandling og projektering – ikke selve byggeriet.
Ofte ja – men ikke uden gener. Det afhænger af, hvor tilbygningen kobles på huset, og om bærende konstruktioner eller installationer berøres.
Ikke nødvendigvis. En tilbygning kan enten tilpasse sig eller kontrastere. Problemer opstår typisk, når man ender midt imellem uden et klart arkitektonisk greb.
At starte med kvadratmeter i stedet for rum, dagslys og sammenhæng. De dyreste fejl opstår næsten altid tidligt – før første streg er lagt rigtigt.
Gode proportioner, dagslys, logisk planløsning og stærk sammenhæng mellem gammelt og nyt. Kvalitet slår størrelse – næsten altid.
1. Analyse af huset
Planløsning, dagslys, konstruktion og potentialer vurderes – ofte viser det sig, at problemet ikke kun handler om plads.
2. Skitseforslag
Ét klart arkitektonisk greb udvikles.
Volumen, dagslys og sammenhæng fastlægges.
3. Myndighedsafklaring
Projektet testes mod lokalplan, afstande, højde og regler – før noget låses.
4. Teknisk afklaring
Ingeniørinput og tekniske rammer tænkes ind, så arkitekturen kan realiseres rationelt.
5.Videre forløb
Projektet kan herefter videreprojekteres eller overdrages til entreprenør.
1. Begyndende overvejelser
2. En god tilbygning handler ikke om kvadratmeter
3. Hvordan påvirker en tilbygning husets værdi?
4. Hvordan undgår man, at tilbygningen bliver unødigt dyr?
5. Tilbygning kontra ombygning
6. Hvad koster en tilbygning?
7. Dagslys, rum og arkitektur
8. Konstruktion og ingeniørens rolle
9. Lokalplaner, afstande og regler
10. Materialer og helhed
11. Typiske fejl i tilbygninger
12. Cases: konkrete projekter
13. Proces og tidsplan
14. Hvornår giver en tilbygning ikke mening?
15. Har man brug for en arkitekt?
Læs hele guiden herunder.
En tilbygning lyder for de fleste som et relativt simpelt projekt.
Et ekstra rum. Nogle nye kvadratmeter. Mere plads.
Men i praksis er en tilbygning et af de mest komplekse indgreb, du kan lave i et eksisterende hus – og samtidig det sted, hvor private bygherrer oftest undervurderer både økonomi, proces og konsekvenserne af forkerte beslutninger.
I Danmark er langt de fleste tilbygninger knyttet til parcelhuse fra 1960’erne og 70’erne, klassiske murermestervillaer eller sommerhuse i kystnære områder. Særligt i villakvartererne oplever en del, at huset ikke længere matcher familiens behov – men at grunden og beliggenheden er for god til at flytte fra.
Derfor bliver tilbygningen et alternativ til at sælge og købe nyt. Ikke som en luksus, men som en langsigtet investering i boligen.
Det her indlæg er skrevet til dig, der overvejer en tilbygning og gerne vil forstå:
• hvad en tilbygning reelt koster
• hvilke valg der styrer prisen – og hvilke der ikke gør
• hvornår en arkitekt giver mening, og hvornår det måske er overkill
• hvordan processen fra idé til byggetilladelse hænger sammen og hvorfor de dyreste fejl næsten altid opstår tidligt i forløbet
Det er ikke en salgstale.
Det er en ærlig gennemgang, baseret på erfaring fra virkelige projekter.
Mange starter med spørgsmålet: “Hvor mange m² kan vi få?”
Det er næsten altid det forkerte sted at starte.
En tilbygning vurderes ikke på størrelse, men på:
• rumhøjder
• dagslysfordeling
• sammenhæng mellem gamle og nye rum
• hvordan huset opleves som helhed
En mindre, velproportioneret tilbygning kan fungere langt bedre end en større, der er presset ind. Arkitektur handler i sidste ende om rumlig kvalitet – ikke om at maksimere areal.
En tilbygning handler ikke kun om flere kvadratmeter, men om hvordan de kvadratmeter indgår i husets samlede helhed.
En veldisponeret tilbygning, der forbedrer planløsning, dagslys og sammenhæng mellem rum, vil næsten altid øge husets værdi. Omvendt kan en dårligt integreret tilbygning – selv med mange kvadratmeter – have begrænset eller i værste fald negativ effekt.
Markedet belønner især:
• klar rumlig logik
• gode opholdsrum med dagslys
• naturlig forbindelse til have og uderum
• materialer og proportioner, der respekterer det eksisterende hus
Det er sjældent kvadratmeterne i sig selv, der skaber værdi. Det er kvaliteten af dem.
De dyreste tilbygninger er sjældent dem med flest kvadratmeter, men dem med for mange komplekse greb.
Kompakte volumener, enkle tagformer og logiske konstruktioner er næsten altid billigere – og ofte også arkitektonisk stærkere. Mange dyre løsninger opstår, når arkitektur forsøger at kompensere for manglende overblik i de tidlige faser.
Jo klarere projektet er defineret fra start, jo færre dyre kompromiser opstår senere.
Ikke alle pladsproblemer bør løses med en tilbygning.
I nogle tilfælde kan en intern ombygning:
• give bedre rumlig sammenhæng
• være billigere
• give færre myndighedsudfordringer
• bevare mere af husets oprindelige karakter
En dygtig arkitekt vurderer ikke kun, hvordan man kan bygge til, men også om det overhovedet er den rigtige løsning. Den bedste tilbygning er nogle gange den, man ender med ikke at bygge.
Det første spørgsmål er næsten altid: “Hvad koster det?”
Og det korte svar er: mere end de fleste regner med – men sjældent uden grund.
Som et realistisk spænd ligger de fleste tilbygninger i dag på: 25.000–35.000 kr. pr. m² inkl. moms
(for selve byggeriet)
Det betyder, at:
• en mindre tilbygning på 30 m² typisk lander mellem 750.000 og 1.050.000 kr.
• en mellemstor tilbygning på 50 m² ofte ligger mellem 1,25 og 1,75 mio. kr.
• større tilbygninger på 70 m² eller mere hurtigt krydser 2 mio. kr.
Det er tal, mange bliver overraskede over.
Men de afspejler virkeligheden i nutidigt byggeri: materialer, arbejdsløn, energikrav, dokumentation og kompleksitet.
En klassisk bekymring er, at tilbygningen kommer til at dominere eller udvande husets oprindelige karakter.
Det undgås ikke ved at kopiere det eksisterende én-til-én, men ved at forstå husets grundlæggende proportioner, rytme og hierarki. En god tilbygning forholder sig bevidst til det eksisterende – enten ved at videreføre det, kontrastere det klart eller lægge sig diskret i baggrunden.
Spørgsmålet er ikke, om tilbygningen skal være synlig eller usynlig. Spørgsmålet er, om den er arkitektonisk konsekvent.
Dagslys er ikke kun et arkitektonisk spørgsmål, men også et myndighedsanliggende.
Ved tilbygninger skal både nye og eksisterende rum fortsat opfylde krav til dagslys og anvendelighed. Det betyder, at placering af vinduer, ovenlys og rumdybder skal tænkes nøje igennem – især når man bygger tæt på eksisterende facade.
I praksis er det ofte ovenlys, hjørnevinduer eller forskudte facadeåbninger, der gør forskellen mellem et rum, der føles tungt, og et rum, der opleves let og naturligt belyst.
I langt de fleste tilbygninger bør en konstruktionsingeniør inddrages tidligt – ikke som en eftertanke.
Især hvis der:
• fjernes bærende vægge
• etableres store facadeåbninger
• bygges sammen med eksisterende konstruktioner
• arbejdes med flade tage eller store spænd
Ingeniørens input er ikke en begrænsning for arkitekturen, men en forudsætning for, at den kan realiseres rationelt og sikkert. Jo tidligere de konstruktive rammer er kendt, desto bedre bliver det arkitektoniske resultat.
Der findes to robuste strategier:
Tilpasning – hvor materialer, proportioner og detaljer spiller sammen med det eksisterende
Kontrast – hvor tilbygningen er tydeligt ny, men respektfuld i skala og placering
Problemet opstår i midten: når man forsøger at efterligne uden at forstå, eller kontrastere uden at have et klart greb. De bedste tilbygninger vælger én strategi – og gennemfører den konsekvent.
Det er ikke så tit noget, man taler så højt om, men nogle tilbygninger forringer huset. Ikke teknisk – men mere rumligt.
Det sker typisk, når:
• eksisterende rum mister lys
• flowet gennem huset bliver brudt
• opholdsrum bliver gennemgangsrum
• haven mister kvalitet
Paradokset er, at man får flere kvadratmeter – men færre gode rum.
Det er derfor, arkitektonisk analyse før første streg er afgørende for at få lavet et godt projekt.
Det er sjældent, fordi nogen har regnet forkert.
Det er, fordi mange ting ikke bliver regnet med fra start.
Typiske oversete poster er:
• nedrivning af eksisterende facader og konstruktioner
• forstærkning af bærende vægge og etagedæk
• nye vinduer og døre i det eksisterende hus
• tilpasning af kloak, faldstammer og installationer
• terrænregulering, belægning og udearealer
• ekstra ingeniørberegninger, når noget viser sig at være bærende
• kommunale krav, der først opdages sent i processen
En tilbygning er ikke et selvstændigt projekt.
Det er en kirurgisk operation på et eksisterende hus – og det er dér, kompleksiteten opstår.
Der er nogle faktorer, der betyder langt mere for økonomien end valg af køkken og gulv.
Konstruktion og statik
Hvis der skal fjernes bærende vægge, åbnes facader eller skabes store sammenhængende rum, bliver statikken afgørende.
Stålbjælker, søjler og forstærkninger er ikke i sig selv problemet – men de kræver præcis projektering og god koordinering.
Derfor starter mange af vores projekter med, at en konstruktionsingeniør vurderer mulighederne, før der tegnes færdigt design.
Tagtype og dagslys
Ovenlys og store åbninger kan give fantastiske rum – men de er teknisk krævende.
Forkert detaljering giver fugtproblemer, varmetab eller overophedning.
Saddeltag er ikke nødvendigvis dyrere, men kan udløse strengere krav til højde, afstande og lokalplan.
Vinduer og glas
Store vinduespartier koster – ikke kun i indkøb, men i:
• statik
• energiberegninger
• udførelse
Mere glas er ikke altid bedre lys.
Det rigtige glas, placeret rigtigt, er næsten altid den billigste løsning i længden.
Materialevalg
Gasbeton, træskelet eller murværk?
Der findes ikke ét korrekt valg.
Det rigtige materiale afhænger af huset, budgettet og ambitionsniveauet – og af, hvordan tilbygningen skal spille sammen med det eksisterende byggeri.
En tilbygning betragtes energimæssigt som nybyggeri, også selvom den kobles på et ældre hus. Det betyder, at den nye del skal leve op til gældende energikrav, uanset standarden på det eksisterende byggeri.
I praksis betyder det:
• høj isoleringsgrad
• tætte konstruktioner
• korrekt placering af dampspærre og kuldebroafbrydelse
• dokumentation for energiforbrug
Samtidig må energitiltag i tilbygningen ikke forværre forholdene i det eksisterende hus. Overgangen mellem gammelt og nyt er derfor kritisk og skal projekteres bevidst – ikke løses ad hoc på byggepladsen.
Mange budgetter undervurderer omfanget af installationer. Vand, afløb, varme og ventilation skal enten forlænges fra eksisterende installationer eller etableres på ny.
Specielt i de ældre huse kan eksisterende installationer være utilstrækkelige eller placeret uhensigtsmæssigt. Det kan udløse behov for omlægninger, nye føringsveje eller opgraderinger, som ikke var synlige i de tidlige skitser.
Installationer bør derfor tænkes parallelt med arkitekturen – ikke som noget, der “løses senere”. Det giver både bedre funktion og færre overraskelser.
Mange tror, at lokalplanen kun handler om, hvor meget man må bygge. I praksis regulerer den ofte langt mere.
Eksempler:
• tagformer og taghældninger
• facadeudtryk og materialer
• vinduesproportioner
• placering i forhold til skel og vej
En tilbygning kan være teknisk mulig og funktionelt god – men stadig blive afvist, hvis den ikke respekterer områdets arkitektoniske rammer. Derfor bør lokalplanen læses som et designparameter, ikke blot en juridisk begrænsning.
En af de hyppigste årsager til, at en tilbygning må ændres eller reduceres sent i processen, er afstande til skel. Bygningsreglementet fastsætter som udgangspunkt minimumsafstande, men lokalplaner og deklarationer kan stille strengere krav.
Problemet opstår, når man tegner efter ønsket rum – og først bagefter opdager, at volumen enten skal rykkes, sænkes eller helt opgives. Særligt i tætte villakvarterer kan korte afstande afgøre, om projektet er muligt.
Afstande bør derfor afklares tidligt, ikke kun juridisk, men som et aktivt designparameter. En god tilbygning udnytter grunden præcist – uden at presse sig op mod grænser, der senere skaber problemer.
Kompleksitet er ikke i sig selv et problem – ukontrolleret kompleksitet er.
En tilbygning bliver ofte for kompleks, når:
• flere ønsker presses ind uden prioritering
• der bygges videre på tidligere kompromiser
• arkitektur forsøger at “redde” dårlige forudsætninger
De bedste tilbygninger er ofte dem, der er skåret ind til benet: få klare rum, tydelig funktion, enkel konstruktion. Det kræver disciplin – men giver både bedre arkitektur og færre problemer undervejs.
Skitsefasen handler om:
• rumlig sammenhæng
• dagslysproportioner
• overordnet arkitektonisk greb
Myndighedsprojektet tester skitsen mod virkeligheden:
• lokalplan og servitutter
• bebyggelsesprocent
• højde- og afstandskrav
• brand, energi og tilgængelighed
I praksis justeres de fleste projekter her.
Og det er præcis derfor, det er en vigtig fase – ikke bare en formalitet.
De dyreste fejl er sjældent dem, der sker på byggepladsen.
De sker på tegnebordet.
Typiske eksempler:
• “Vi finder ud af det senere”
• “Det er jo bare et toilet”
• “Vi vil bare have mest muligt glas”
Når beslutninger udskydes, låser projektet sig.
Og når først håndværkerne er i gang, er ændringer altid dyre.
Vi arbejder ikke med standardløsninger.
Vi starter altid med at forstå:
• huset, som det er
• konstruktionen, som den faktisk er
• behovene bag ønskerne
Ofte handler den bedste løsning ikke om at bygge mest muligt, men om at bygge det rigtige – og lade huset arbejde med sig selv i stedet for imod sig selv.
Det ærlige svar er: ikke altid.
En dygtig tømrer kan godt bygge en tilbygning.
Men der er forskel på at få flere kvadratmeter – og på at få et rum, der faktisk fungerer, både arkitektonisk og i hverdagen.
De problemer, jeg oftest ser i projekter uden arkitekt, er:
• dårlig proportionering af rum
• utilstrækkeligt dagslys
• akavede niveauspring
• manglende samspil mellem gammelt og nyt
• vinduer, der er placeret uden sammenhæng
• løsninger, der fungerer teknisk, men ikke rumligt
En arkitekt er ikke der for at gøre det “smart”.
En arkitekt er der for at tage de rigtige beslutninger tidligt, hvor de stadig er billige at ændre.
Langt de fleste byggeskader i tilbygninger opstår ikke i selve tilbygningen, men i samlingen mellem nyt og eksisterende.
Typiske problemområder er:
• tagtilslutninger
• sokkelovergange
• forskellig sætning i konstruktioner
• mangelfuld fugtsikring
En god tilbygning tager højde for, at det eksisterende hus bevæger sig anderledes end den nye del. Det kræver både konstruktiv forståelse og arkitektonisk omtanke – især hvis huset er ældre eller opført i flere etaper.
I et byggeprojekt er nogle valg reversible – andre er ikke.
Svære eller dyre at ændre senere er typisk:
• bygningens placering på grunden
• hovedvolumen og tagform
• etagehøjder
• store facadeåbninger
Derfor bør disse beslutninger træffes langsomt og bevidst i skitsefasen. Overflader, farver og inventar kan justeres senere. Rumlige og konstruktive greb kan det sjældent.
En tilbygning i to etager kan virke som en effektiv måde at få flere kvadratmeter på et mindre grundareal. Men konstruktion, statik og myndighedskrav bliver markant mere komplekse.
Etagedæk, stabilitet, brandforhold og sammenhæng med eksisterende etager skal tænkes meget præcist. Samtidig stiller højdebegrænsninger og indblikskrav ofte strengere krav til placering og proportioner.
To etager kan være den rigtige løsning – men kun hvis huset og grunden kan bære det. Ellers bliver det hurtigt en teknisk tung løsning, hvor kompleksiteten overstiger gevinsten.
En tilbygning påvirker ikke kun de nye kvadratmeter. Den ændrer bevægelsesmønstre, dagslysforhold og hierarki i hele huset.
Nogle rum bliver lidt sekundære, andre får ny betydning. Entré, køkken og opholdsrum påvirkes næsten altid – også selvom de ikke berøres direkte af byggeriet.
Derfor bør en tilbygning altid vurderes som en transformation af huset som helhed, ikke som en isoleret tilføjelse. De bedste projekter forbedrer det eksisterende lige så meget, som de tilføjer nyt.
Ja – ofte. Men ikke altid problemfrit, og det afhænger af, hvordan tilbygningen kobles på huset.
Hvis tilbygningen ligger i stueplan og kræver gennembrud i eksisterende facade, vil der næsten altid være en periode med støj, støv og midlertidig afdækning. Det er ikke farligt, men det kræver planlægning. Særligt hvis køkken, bad eller adgangsforhold berøres.
I mange projekter kan man sektionere byggeriet, så huset stadig fungerer i hverdagen. I andre tilfælde – især hvor bærende vægge fjernes eller installationer omlægges – kan det give mening midlertidigt at flytte ud i en kortere periode.
Det er ikke noget, man “finder ud af undervejs”. Det bør tænkes ind allerede i skitsefasen, så projektets opbygning og rækkefølge matcher familiens hverdag – ikke kun tegningen.
De fleste undervurderer tidsforbruget markant. Ikke fordi byggeriet er langsomt, men fordi der er mange nødvendige faser.
Som tommelfingerregel:
• Skitseforslag: 1–4 måneder
• Myndighedsbehandling: 1–3 måneder (nogle gange mere)
• Projektering og udbud: 1–2 måneder
• Selve byggeriet: 4–8 måneder afhængigt af størrelse og kompleksitet
Samlet set betyder det, at en tilbygning sjældent er “noget man lige gør”. Fra første idé til indflytning går der ofte 9–15 måneder.
Det lyder længe – men alternativet er forhastede beslutninger, fejl og dyre ændringer undervejs. Tidsplan er ikke noget, der forkorter projektet. Det er noget, der gør det realistisk.
Der er situationer, hvor en tilbygning måske ikke er den rigtige løsning.
Det kan være:
• hvis grunden er for lille eller stærkt reguleret
• hvis huset konstruktivt er så komplekst, at indgreb bliver uforholdsmæssigt dyre
• hvis budgettet ikke matcher ambitionsniveauet
• eller hvis ønsket i virkeligheden handler om planløsning – ikke størrelse
I de tilfælde er det mere ærligt at sige det tidligt end at tegne sig udenom problemet. En god proces handler ikke om at presse et projekt igennem, men om at tage de rigtige beslutninger – også når svaret er mindre byggeri eller en anden løsning.
Et projekt er modent, når:
• I ikke længere taler om flere varianter
• funktionerne er klare
• I kan forklare løsningen med få ord
• og beslutninger føles rolige, ikke pressede
Når man bygger videre på tvivl, bliver byggeriet dyrt.
Når man bygger videre på klarhed, bliver processen lettere – også selvom projektet er komplekst.
Det bedste tidspunkt at starte en tilbygning er sjældent, når behovet er mest akut. Det er, når der er tid til at tænke langsomt.
Et projekt, der påbegyndes med tid til afklaring, giver bedre beslutninger, mere realistisk budget og færre kompromiser. Stress har aldrig hjulpet et projekt Omvendt bliver projekter, der presses igennem, ofte dyrere – ikke hurtigere.
En tilbygning er ikke kun et byggeri. Det er en proces, der kræver mental og økonomisk ro for at lykkes.
Kort svar: Det kan blive dyrt – men det behøver det ikke at være.
Ændringer i skitsefasen er billige. Ændringer i myndighedsprojektet er irriterende. Ændringer under byggeriet er næsten altid dyre.
Når først konstruktioner er beregnet, materialer bestilt og tidsplan lagt, kan selv små justeringer få store konsekvenser. En ekstra dør, et flyttet vindue eller ændret loftshøjde kan udløse nye beregninger, ekstra arbejdstimer og forsinkelser.
Derfor er en grundig indledende proces ikke “akademisk”. Den er en direkte økonomisk sikring. Det er her, de fleste penge enten spares – eller brændes.
Mere glas giver ikke automatisk bedre lys.
God dagslysplanlægning handler om:
• orientering mod verdenshjørner
• vinduernes placering – ikke kun størrelse
• kombination af facadevinduer og ovenlys
• refleksion fra overflader og rumdybde
En tilbygning kan føles mørk, selv med store vinduer – og lys med færre åbninger.
Selvom en tilbygning måske overholder reglerne, kan den stadig skabe konflikter, hvis den giver indblik, skygge eller ændrer oplevelsen af nabogrunden markant.
Tidlig stillingtagen til vinduesplacering, terrasser og tagformer kan ofte afværge de værste problemer, før de opstår. I nogle tilfælde er det også klogt at tage dialogen tidligt – ikke juridisk, men arkitektonisk og personligt.
God arkitektur tager hensyn uden at blive defensiv. Det giver i sidste ende ro i processen og forhåbentligt et bedre slutresultat.
Som skrevet tidligere er en tilbygning ikke altid den bedste løsning. Nogle gange er en ombygning mere effektiv – både økonomisk og arkitektonisk.
Hvis huset har en uhensigtsmæssig planløsning, kan flere kvadratmeter blot forstærke problemet. I andre tilfælde kan en mindre tilbygning kombineret med en intern omrokering give langt bedre rumlig kvalitet end mange nye kvadratmeter.
Det rigtige svar afhænger af:
• husets oprindelige struktur
• bærende vægge og spænd
• dagslysforhold
• og hvordan huset faktisk bruges i hverdagen
En arkitekts rolle er ikke at sælge flere kvadratmeter, men at finde den løsning, der giver mest værdi pr. m².
Mit råd er enkelt:
• få styr på konstruktionen tidligt
• test projektet mod kommunen, før det låses
• brug tid på dagslys og proportioner
• tænk helhed frem for kvadratmeter
En god tilbygning kan løfte hele huset.
En dårlig tilbygning bliver et kompromis, man lever med i mange år.
Peter Fyllgraf er arkitekt MAA og indehaver af Arkitekttegnet.
Han arbejder primært med tilbygninger, ombygninger og sommerhuse for private bygherrer i hele Danmark.
Peter har gennem en årrække rådgivet om alt fra mindre tilbygninger til komplekse sammenbygninger af nyt og eksisterende – med særligt fokus på dagslys, konstruktion og myndighedsprocesser.
Artiklen er baseret på konkrete projekter og erfaring fra virkelige byggeforløb.
Se udvalgte tilbygningsprojekter →
.svg)