Web Analytics Made Easy - Statcounter

Tilbygning til gammelt hus - guide til at bevare sjælen i det gamle hus

Der er en helt særlig stemning over gamle huse. Uanset om det er den klassiske murermestervilla fra 1920'erne, det stråtækte landhus eller den lidt mere moderne patriciervilla med højt til loftet, så har de en sjæl og en detaljeringsgrad, som vi ikke særlig tit ser i nybyggeri i dag. Men virkeligheden er jo også, at de gamle huse blev bygget til en helt anden tid. Og af nogle andre materialer. Køkkenerne var små arbejdsrum gemt væk mod gården og isolering var en by i Rusland. Jeg plejer altid at sige, at du ikke behøver at lufte ud i et gammel - det klarer huset helt selv :)

Når man skal lave en tilbygning til et gammelt hus er opgaven derfor todelt: Vi skal skabe den moderne komfort og plads, som familien mangler, men vi må for alt i verden ikke dræbe den charme, der fik jer til at forelske jer i huset til at starte med. Det er en disciplin, der kræver stor respekt for det originale håndværk.

Artiklen her er skrevet som et supplement til vores instruktionsguide til tilbygninger, hvor vi gennemgår alt det praktiske omkring økonomi og proces - mere på et bredt og overordnet plan, så manhurtigt kan blive på. Her dykker vi specifikt ned i de gamle huse og de arkitektoniske overvejelser, der gør forskellen på god og dårlig tilbygning. Læs derfor gerne den store grundlæggende guide bagefter for at få det fulde overblik :)

Stilforvirring eller stilrenhed?

Når man bygger til et hus, der er over 100 år gammelt, står man overfor det evige dilemma: Skal vi bygge "i stil" med det gamle, eller skal vi bygge moderne? Det er step numero uno.

En del af os er måske bange for at vælge det moderne fordi vi frygter, det vil se forkert ud. Men som arkitekt vil jeg ofte argumentere for, at kontrasten kan være den flotteste og klart bedste løsning. Hvis man forsøger at bygge en "gammel" tilbygning i dag, ender det ofte som en lidt dårlig kopi. Vi bygger ikke på samme måde længere, og murstenene har ikke samme format eller spil.

Ved at lave en tilbygning, der taler sit eget sprog – for eksempel i glas og træ eller en let zink-konstruktion – lader man det gamle hus stå frem som den hovedperson, det er. Man kan tydeligt se, hvad der er originalt, og hvad der er nyt, og de to dele fremhæver hinanden. Jeg siger ikke, at man ikke nogle gange bygge ultra-klassisk, hvilket jegogså selv har gjort, men risikoen for at det kommer til at se dumt er der.

Respekten for proportionerne

Uanset om man vælger kontrast eller harmoni, så er proportionerne altafgørende. Gamle huse (især Bedre Byggeskik-villaer) er tegnet med utrolig præcision. Vinduerne sidder i en fast takt, og facaden er ret ofte symmetrisk.

Den største fejl, jeg ser er at tilbygningerne er for store eller for klodsede. En tilbygning til et gammelt hus skal helst underordne sig hovedhuset. Det betyder, at den måske skal være lidt lavere eller at den skal rykkes lidt tilbage fra facaden, så man tydeligt kan se overgangen. Det handler om ydmyghed overfor det eksisterende. Man skal kende sin plads så at sige.

Taghældningen er også vigtig. Gamle huse har ofte stejle tage (45 grader eller mere) med flotte teglsten. En tilbygning med fladt tag kan fungere som en moderne "svævende" plade, men hvis man vælger sadeltag på tilbygningen, skal det matche det gamle tags hældning præcist, ellers ser det fjollet ud. Samme hældning. Altid.

Materialer med patina

Gamle huse er bygget af naturmaterialer, der ældes smukt. Mursten, kalkmørtel, kernetræ og tegl. Når vi bygger nyt til, skal vi vælge materialer, der kan matche denne kvalitet.

Hvis du vælger at mure tilbygningen op, så brug gerne genbrugsmursten, hvis det er muligt. Det er sten, der er renset fra nedrevne bygninger, og de har præcis det farvespil og den patina, som passer til et gammelt hus. Det er lidt dyrere, men resultatet er uendeligt meget bedre end en ny, død maskinsten. FIrmaet Gamle Mursten er gode til dette - og hvis det skal være nyt laver Petersen Tegl nogle flotte sten.

Træ er også en fantastisk makker til gamle mursten. En tilbygning beklædt med lodret cedertræ eller lærk vil med tiden patinere til en smuk sølvgrå farve, der spiller utroligt godt sammen med røde mursten og hvide sprossevinduer. Det virker let og organisk mod det tunge murværk.

Overgangen mellem nyt og gammelt

Det teknisk sværeste ved at bygge til et gammelt hus er selve sammenbygningen. Gamle huse er ofte skæve, og fundamenterne er måske lavet af syldsten uden moderne isolering.

Når vi kobler en spritny, tæt og velisoleret tilbygning på et gammelt, "åndbart" hus, skal vi være skarpe. Ofte laver man en såkaldt "glasgang" eller et lille mellemled i glas eller zink, der fungerer som en arkitektonisk pause. Det gør det nemmere at samle de to bygninger rent teknisk, og visuelt ser det ud som om, den nye bygning kun lige "mysser" den gamle. Det bevarer respekten for den originale facade.

Lys og indretning

De gamle huse har ofte mindre vinduer og dybe rum. Tilbygningen er jeres chance for at få det lys, I mangler. Men pas på med bare at smække store panoramavinduer i, der ligner et showroom.

Man kan vælge at arbejde med sprossede vinduer i tilbygningen, men i en mere moderne, forenklet udgave end i hovedhuset. Eller helt smalle, høje vinduespartier, der giver masser af lys uden at udstille privatlivet. Husk også, at gamle huse har en særlig stoflighed indvendigt – stuk, høje paneler og plankegulve. Overvej om nogle af disse elementer skal føres med ud i den nye del, eller om den skal være helt ren og minimalistisk. Begge dele kan fungere, bare man tager et bevidst valg.

Hvad koster det?

Det er typisk lidt dyrere at bygge til et gammelt hus end til et typehus. Det skyldes, at vi ofte støder på overraskelser i de gamle konstruktioner (råd i spær, dårlige fundamenter osv.), og at sammenbygningen kræver mere håndværksmæssig snilde.

Du skal regne med en kvadratmeterpris, der starter ved 25.000 - 30.000 kr. for en løsning, der respekterer arkitekturen. Genbrugsmursten, naturskifer eller speciallavede vinduer trækker prisen op, men det er også de elementer, der sikrer, at huset ikke mister værdi. En billig tilbygning på en dyr patriciervilla trækker selvfølgelig husets samlede værdi ned, fordi den ødelægger helhedsindtrykket.

At arbejde med gamle huse er lidt en tillidssag. Det handler om at forstå husets historie og bygge videre på den, så det kan holde i 100 år mere.

Kilder og referencer

  • Kulturstyrelsen (Fredede & Bevaringsværdige Bygninger): Retningslinjer for ombygning af bevaringsværdige huse.
  • Bedre Byggeskik: Litteratur om den danske byggetradition i starten af 1900-tallet.
  • Center for Bygningsbevaring (Raadvad): Ekspertviden om materialer, mørtel og vinduer til ældre ejendomme.
  • Danske BoligArkitekter: Eksempler på vellykkede moderniseringer af murermestervillaer og landhuse.
  • Realdania By & Byg: Projekter der viser hvordan moderne arkitektur kan integreres i historiske rammer.

Bestil gratis møde med en arkitekt

Kom godt fra start med jeres nye hus.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.

Book nu →