Foto: Arkitektforeningen.dk
Dansk arkitektur er kendetegnet ved en tidløs enkelhed og funktionalitet, der har dybe rødder i vores historie. Fra de beskedne landsbykirker med hvide mure og røde teglsten, der pryder landskabet, til den velkendte danske gård, kan man spore en ubrudt tråd gennem arkitekturhistorien. Den måde, vi har bygget på – både i konstruktion og form – har sat sit præg på moderne dansk arkitektur. Rødderne til både dansk arkitektur og den såkaldte Bedre Byggeskik kan faktisk spores helt tilbage til vikingetiden, hvor de første huse, langhusene, var simple trækonstruktioner, der mindede om omvendte skibe – rektangulære bygninger med ofte kun ét eller få store rum.
Både middelalderens og renæssancens arkitektur i Danmark forenede internationale strømninger, særligt fra Holland, med den grundlæggende enkelhed, der kendetegnede vikingernes huse. Den danske renæssancearkitektur, som især Christian den 4. fremmede, adskilte sig fra den mere ornamenterede arkitektur i Sydeuropa, som man anså for at være "udansk". I stedet lod man sig inspirere af den hollandske renæssance, der bedre harmonerede med de mere beskedne danske standarder. Hvor italiensk arkitektur var præget af søjler, symmetri og harmoni, var den danske renæssance snarere en videreudvikling af middelalderens bygninger med for eksempel svungne gavle og mindre ændringer, i modsætning til den mere revolutionerende renæssance i Italien.
En kombination af økonomisk vækst og adelens stigende magt efter reformationen spillede en væsentlig rolle i udviklingen af dansk arkitektur. Mange herregårde blev opført for de danske herremænd. Arkitektonisk byggede man videre på renæssancens traditioner med blandt andet en betoning af det horisontale gennem tydelige gesimsbånd som et gennemgående motiv. Dansk arkitektur har historisk set haft et robust og monumentalt udtryk, næsten som "klumper". Herregårdene var ingen undtagelse; de var ofte sparsomt udsmykkede, men samtidig solide, da adelen i denne periode oplevede en del modstand fra bønderne. Funktionalitet og modstandsdygtighed var derfor i højsædet.
I begyndelsen af 1900-tallet dannede en gruppe arkitekter en forening med det formål at genindføre en mere autentisk dansk arkitektur, som de mente var blevet udvandet af et væld af internationale stilarter. På dette tidspunkt dominerede historicismen, hvilket resulterede i en arkitektur, der kombinerede elementer fra forskellige perioder i arkitekturhistorien.
Foreningen udgav et manifest, der fremhævede enkelhed, ærlighed og praktisk anvendelighed som bærende principper:
“... at skabe en almindelig interesse for vor bygningskultur. De nye huse skal være enkle, hjemlige, smukke, som de gamle. De skal passe til den plads, de skal have, være praktiske og tidssvarende. Til dette maal kræves, at haandværkere, arkitekter og bygherrer arbejder sammen, saa de nye hustyper i det ydre og det indre kan blive på en gang hensigtsmæssige og smukke uden at blive dyrere.”
Idealet var at bygge i overensstemmelse med materialernes naturlige egenskaber og fokusere på godt håndværk. Man ønskede at bringe ærligheden tilbage i dansk arkitektur, så der var klarhed omkring boligens indretning og facadeelementer. Boligerne skulle have klare proportioner, uden unødvendig ornamentering og dekoration. Foreningen tilbød "arkitekthjælp" til befolkningen gennem tegneundervisning, udgav bøger, udviklede arkitekttegnet typehuse og arrangerede workshops for håndværkere om proportioner og god byggeskik. Bedre Byggeskik havde også indflydelse på håndværksskolerne, hvor undervisningen blev tilpasset de nye retningslinjer, og håndværkere kunne tage kurser i "moderne" arkitekturforståelse. Fokus var især på mindre bygninger som gårde, skoler og boliger i provinsen, da man mente, at det især var i landområderne, at de danske byggetraditioner skulle bevares.
“Enkelhed og ærlighed i materialer var kernen i Bedre Byggeskik.”
Takket være undervisningen og de udgivne bøger fik de danske håndværkere en dybdegående interesse for dansk bygnings- og boligarkitektur. Der findes i dag utallige eksempler på smukke murermestervillaer, der er opført med denne arkitektoniske grunduddannelse uden nødvendigvis at involvere uddannede arkitekter, da grundforståelsen for god arkitektur var meget høj som følge af den grundige indlæring.
Bedre Byggeskiks villaer og enfamiliesboliger er kendetegnet ved simple og klare formgivningsprincipper. Grundformen var typisk kvadratisk eller rektangulær. Ud over det klare formsprog opnåede man også økonomiske fordele ved at holde byggeomkostningerne nede med en ren, minimal form. Ligesom i den hollandsk-inspirerede renæssance blev unødig dekoration minimeret, bortset fra gesimsbånd og en tydelig markering af hoveddøren. Et vigtigt princip var at opnå maksimal "value for money", hvorfor tagetager altid blev udnyttet.
I grundplanen var alle rum klart defineret i forhold til deres funktion (entré, køkken, stue, opholdsstue osv.). Samtidig var rumforløbet logisk opbygget, så man startede ved entréen og gradvist bevægede sig ind i huset mod de mere private rum, med soveværelserne placeret længst væk fra hoveddøren. På denne måde kan man sige, at boligen var opdelt i to zoner: en social/udadvendt del til gæster og fælles aktiviteter, og en privat del forbeholdt husets beboere.
De klare hierarkiske skel i Bedre Byggeskiks boliger harmonerer ikke altid med den måde, vi lever på i dag. Ofte er der ikke længere en så tydelig adskillelse mellem funktion og rum, hvilket stiller store krav til fleksibilitet. Dette kan være en udfordring i forhold til Bedre Byggeskiks boliger. Derfor ser vi ofte, og med god grund, at husene udvides med en arkitekttegnet tilbygning. I den forbindelse er det dog vigtigt at sikre, at den nye tilbygning harmonerer med det eksisterende hus. Bedre Byggeskiks huse og murermestervillaer ligger ofte samlet i områder, hvilket skaber en vis sammenhæng i materialer og proportioner. Ved en tilbygning bør man derfor stræbe efter at videreføre den eksisterende form og undgå markante stilbrud. Tilbygninger, der "arbejder imod" den eksisterende arkitektur, kan i nogle tilfælde være spændende, men det er vigtigt at tilstræbe en tilbygning, der bidrager positivt til den samlede helhed.
Kontakt Arkitekttegnet., hvis du har brug for professionel rådgivning og vejledning til dit kommende byggeprojekt, uanset om det drejer sig om en tilbygning til et eksisterende hus eller et nyt arkitekttegnet sommerhus. Vi deler gerne vores ekspertise og besvarer dine spørgsmål.
Kom godt fra start med jeres nye hus.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.
.svg)