Der står over 450.000 parcelhuse fra 1960'erne og 70'erne rundt omkring i det danske landskab. Mange af dem bliver i disse år overtaget af nye børnefamilier, der falder for de gode beliggenheder og de opvoksede haver, men glæden stopper tit, når man ser på planløsningen. 70'er huset er typisk født med små lukkede rum, en lang mørk fordelingsgang (pistolgang på arkitektsprog) og en stue, der vender ryggen til haven.
En tilbygning til et 70'er hus er derfor sjældent bare et spørgsmål om flere kvadratmeter, men derimod en stor transformation af måden, man lever i huset på. Det handler om at bryde den lukkede facade og skabe det store, lyse køkken-alrum, som den oprindelige arkitektur slet ikke var gearet til.
Artiklen her er skrevet som et supplement til vores store guide til tilbygninger, hvor vi gennemgår økonomi og proces. Her dykker vi specifikt ned i parcelhuset og de arkitektoniske greb, der virker til netop den her hustype. Læs derfor gerne den store grundlæggende guide bagefter for at få styr på det praktiske :)
Det mest karakteristiske ved 70'er huset er de lange, lave linjer og det flade eller meget lave sadeltag. Det er en meget flad og horisontal arkitektur. Når man laver en tilbygning, er den største fejl at smække en klods på, der bryder denne rytme på en klodset måde.
Som arkitekt synes jeg man kan gå to veje. Man kan enten forlænge huset i dets egen længderetning og fortsætte taghældningen, hvilket giver et meget roligt og integreret udtryk. Eller man kan gøre det modsatte: Bygge en moderne kontrast på tværs af huset, der bryder de lange linjer og skaber en ny dynamik. I 9/10 af tilfælderne foretrækker jeg den første mulighed. Udfordringen ved 70'er huset er ofte det store tagudhæng. En ny tilbygning skal designes, så mødet med det eksisterende udhæng bliver elegant, ellers ender man med nogle mærkelige lappeløsninger, også hvor vand og sne kan samle sig.
Et klassisk typehus er ofte "dybt", hvilket betyder, at dagslyset har svært ved at nå ind i midten af huset. Det er her, vi finder den berygtede fordelingsgang og de små toiletter. Når vi bygger til, er det derfor oplagt at tænke mere i ovenlys.
Ved at placere tilbygningen strategisk og måske åbne op op i kip (føre loftet helt op til tagryggen), kan vi trække lyset dybt ind i den eksisterende bolig. Jeg tegner ofte løsninger, hvor tilbygningen fungerer som en "lyskanon", der kaster lys tilbage ind i det gamle hus. Det kan forvandle en mørk spiseplads til husets lyseste rum. Det er netop her, at arkitektur gør en forskel – det handler ikke kun om det nye rum, men om hvordan det nye rum forbedrer det gamle. At lave loft til kip kræver lidt nogle forskellige løsninger, da taget ofte holdes op et gitterspær. Fjerner man loftet og åbner op, så vil man stadig kunne se spærene. Det udtryk er for nogle lige groft nok - for andre er det charmerende. Så hvis man skal have rigtig loft-til-kip, kræver det en anden type af spær.
Mange 70'er huse er lavet af maskinrensede mursten i rød eller gul, som kan være ret svære at få fat på i dag. Selv hvis man finder den samme sten, vil den nye sten mangle 50 års patina, og tilbygningen vil i mange år ligne en "lap" på huset.
Derfor anbefaler vi næsten altid, at man skifter materiale på tilbygningen. En let træbeklædning i eksempelvis cedertræ eller sortmalet gran står virkeligt flot til de tunge 70'er sten. Træet giver en varme og en stoflighed, som de meget stringente typehuse godt kan mangle. En anden god løsning er zink eller skærmtegl, som giver et mere skarpt og moderne udtryk. Ved at vælge et andet materiale viser man ærligt, at her er noget nyt, i stedet for at prøve at fake en sammenhæng, der alligevel ikke helt lykkes.
Langt de fleste, der bygger til et 70'er hus, drømmer om et køkken-alrum. De originale køkkener var små arbejdsrum, ofte placeret mod nord eller øst ud mod vejen, mens stuen lå mod haven.
Ved at placere en tilbygning mod haven og rive facaden ned, kan man flytte køkkenet ud i lyset. Her er det så vigtigt at arbejde med overgangen mellem inde og ude. 70'er huset har ofte høje brystninger under vinduerne og kun en enkelt havedør. I en moderne tilbygning arbejder vi med store skydedøre eller foldedøre, der fjerner barrieren, så terrassen bliver en integreret del af stuen om sommeren.
Hvis man alligevel åbner huset op for at bygge til, er det en god mulighed for at energioptimere. De gamle huse er ofte dårligt isolerede, og de store vinduespartier fra dengang er rene kuldebroer. 60ér-huse er tit slet ikke isolerede, så det er måske en kærkommen mulighed at få lavet lidt hulrumsisolering.
En ny tilbygning skal overholde nutidens energikrav (BR18), hvilket betyder tykke vægge, masser af isolering i gulvet og 3-lags energiglas. Det betyder ofte, at tilbygningen bliver det varmeste og mest komfortable sted i huset. Mange vælger derfor også at efterisolere gavlen eller skifte vinduer i det eksisterende hus samtidig, så der kommer en balance i varmeregnskabet og komforten.
Det at bygge til et 70'er hus er ofte teknisk lidt enklere end ved ældre murermestervillaer, fordi konstruktionen er mere simpel og standardiseret, men prisen afhænger stadig af materialevalg og kompleksitet.
Du skal forvente en kvadratmeterpris på mellem 20.000 og 30.000 kr. for en færdig, arkitekttegnet tilbygning. Hvis du vælger eksklusive materialer som zink, specialdesignet køkken og store ovenlys, stiger prisen selvfølgelig. Men husk på, at parcelhuse i de store byer ofte stiger voldsomt i værdi, når de bliver opdateret til lidt mere moderne standard. En vellykket tilbygning fjerner "typehus-stemningen" og gør huset unikt, som jo er mange penge værd ved et eventuelt salg.
At transformere et 70'er hus er en af de sjoveste opgaver for en arkitekt, fordi potentialet for stor forandring her er så stort. Fra mørk og indelukket til lys og åben.
Denne artikel er baseret på viden om dansk bygningskultur, energirenovering og arkitektonisk praksis specifikt rettet mod parcelhuse.
Kom godt fra start med jeres nye hus.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.
.svg)