Den moderne tilbygning med fladt tag er blevet et arkitektonisk kendetegn for det stilrene og minimalistiske byggeri. Løsningen giver et nutidigt udtryk der bryder med den klassiske taghældning, og den maksimerer udnyttelsen af plads og lys. At integrere et fladt tag i en eksisterende bolig stiller dog store krav til projektering og udførelse. Hvor et skråtag i højere grad er tilgivende over for mindre fejl, kræver det flade tag en teknisk kompromisløs tilgang for at sikre lang levetid, fugtsikkerhed og overholdelse af de skærpede klimakrav.
Valget af materialer til selve den bærende konstruktion under tagmembranen er afgørende. Traditionelt set anvendes enten lette trækonstruktioner eller tungere løsninger i beton. Trækonstruktionen er populær i enfamiliehuse da den skaber en naturlig atmosfære indendørs, og den er hurtigere at montere. Træ skal dog behandles korrekt for at modstå fugt og sollys.
For det flade tag er konstruktionsmaterialets klimaaftryk blevet et centralt emne. Med de nye krav i Bygningsreglementet, der stiller krav om livscyklusvurderinger (LCA), har bæredygtighed fået en væsentlig indflydelse på materialevalget. Træbaserede konstruktioner udviser ofte et lavere klimaaftryk i modul A1-A3 (materialeproduktion) end beton eller stål, men dette skal ses i sammenhæng med tagets samlede opbygning herunder isoleringsmaterialer og tagmembran.
I fremtiden vil byggeriet i højere grad blive styret af LCA-beregningen. Det stiller nye krav til os rådgivere om at vælge materialer der ikke kun er holdbare, men som også sikrer at bygningens samlede CO2-aftryk over 50 år er optimeret.
Tagmembranen fungerer som den ultimative klimaskærm. Den skal modstå stående vand, UV-stråling, temperaturudsving og mekanisk slid. Markedet byder på flere hovedtyper, hver med specifikke egenskaber.
Tagpap (Bitumen): Den traditionelle og velafprøvede løsning. Moderne tagpap er baseret på polymer-bitumen, der giver bedre elasticitet og levetid end tidligere tiders materialer. Levetiden ligger typisk på 20 til 30 år. Vedligeholdelsen er relativ simpel, men kræver to årlige eftersyn for at sikre tætheden ved samlinger og gennemføringer.
EPDM (Ethylen-Propylen-Diene Monomer): En syntetisk gummi-membran der er kendt for ekstrem fleksibilitet, god modstandsdygtighed over for UV-stråling og ozon. EPDM har en imponerende levetid der ofte overstiger 40 år. Materialet er desuden genanvendeligt og betragtes som et af de mest miljøvenlige membranvalg.
TPO (Termoplastisk Olefin): Et termoplastisk materiale der er blevet populært for dets miljøvenlige profil og gode UV-bestandighed. TPO kan svejses sammen hvilket skaber meget tætte samlinger.
PVC (Polyvinylchlorid): En robust membran der har den fordel at den er let at reparere og som er kendt for at reflektere sollys, hvilket reducerer varmeoptaget i bygningen om sommeren. Levetiden er typisk 20 til 30 år.
Regelmæssig inspektion er nøglen til at sikre tagets holdbarhed. Hvis der opstår slid eller utætheder, kan flydende tagmembraner påføres for at forlænge tagets levetid med yderligere 10-20 år, hvilket er en omkostningseffektiv måde at udskyde en komplet udskiftning på.
Isolering er den største udfordring ved et fladt tag. Utilstrækkelig isolering og en fejlbehæftet dampspærre kan føre til kondensdannelse i konstruktionen, hvilket i sidste ende kan resultere i skimmelsvamp og rådskader. Fugttekniske krav i BR18 skal overholdes for at bygningen sikres mod skadelig akkumulering af fugt.
Konstruktionsprincippet er afgørende:
Det varme tag (Hot roof): Her placeres isoleringen oven på den bærende konstruktion og tagdækningen lægges øverst. Dampspærren placeres under isoleringen tæt på den varme side af konstruktionen. Dette er ofte den sikreste løsning da hele konstruktionen holdes varm, hvilket minimerer risikoen for kondens inde i konstruktionen.
Det kolde tag (Cold roof): Her placeres isoleringen mellem de bærende tagbjælker. Denne konstruktion kræver en ventileret luftspalte for at lede fugt væk, der måtte trænge ind eller diffundere fra rummet. Ventilationsspalten skal være gennemgående og mindst 45 mm ved større spænd. Utilstrækkelig ventilation kan føre til kondens og bør undgås. PTM-anvisninger og BYG-ERFA blade specificerer ofte at ventilationsåbningen i hver tagfod skal være mindst 150 cm² pr. meter.
Alle byggesager der omhandler et fladt tag skal have særligt fokus på dampspærrens integritet. Den må ikke kompromitteres af gennembrydninger, da selv små utætheder kan føre til alvorlige fugtskader i konstruktionen.
Uanset konstruktionstype skal U-værdien for tilbygningen overholde de gældende krav i BR18, hvilket typisk ligger på 0,10 W/m²K for tagkonstruktionen.
Da flade tage som nævnt har en minimal hældning, er et effektivt dræningssystem absolut essentielt. Flade tage er aldrig helt flade, men projekteres med et fald på minimum 1:40 (2,5 cm pr. meter) for at lede vandet væk. Utilstækkelig dræning kan føre til vandophobning og dermed øget belastning på konstruktionen og potentiel risiko for lækager.
Ud over den traditionelle afledning til kloak, vinder LAR (Lokal Afledning af Regnvand) frem som en måde at klimasikre byggeriet på. Tagvand kan afledes til lokale løsninger i stedet for kloaksystemet.
Grønne tage: Disse absorberer en stor del af regnvandet via beplantningen, hvilket forsinker afløbet og reducerer belastningen på kloakken. Grønne tage har samtidig en isolerende effekt og forlænger membranens levetid, da den beskyttes mod UV-stråler.
Faskiner og regnbede: Her ledes vandet fra tagrenden til et underjordisk depot (faskine) eller et beplantet regnvandsbed, hvorfra det langsomt nedsiver i jorden. Dette bidrager til grundvandsdannelsen. Hvis man ønsker at nedsive tagvand fra en tilbygning, skal man altid undersøge jordbundsforholdene og anmelde projektet til kommunen.
Fra juli 2025 er der indført skærpede klimakrav i Bygningsreglementet (BR18/BR25). Disse krav udvider ikke kun omfanget til flere nybyggerier, men de omfatter nu også tilbygninger.
Klimakrav til tilbygninger:Fra 1. juli 2025 skal tilbygninger til enfamiliehuse over 250 m² have foretaget en LCA-beregning og overholde grænseværdien for klimapåvirkning, som typisk er 6,7 kg CO2e pr. m² pr. år for enfamiliehuse.Beregningen skal kun laves for selve tilbygningen.
Byggeprocessen (A4/A5): En vigtig ændring er at selve byggeprocessen nu omfattes af et særskilt CO2e-krav med en grænseværdi på 1,5 kg CO₂. Dette betyder at der skal tænkes bæredygtigt helt fra projekteringsfasen til selve udførelsen, hvilket favoriserer effektive montageprocesser og materialer med lavt CO2-aftryk.
At bygge et fladt tag er ikke en simpel opgave for en gør-det-selv person. Det er en kompleks konstruktion der kræver faglig ekspertise inden for fugtteknik, statik, og nu også LCA. Ved at inddrage rådgivere tidligt i processen sikres et byggeri der ikke blot er æstetisk og funktionelt, men som også overholder de strenge krav til holdbarhed og bæredygtighed.
Kom godt fra start med jeres nye hus.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.
.svg)