Indholdsfortegnelse
Der er noget næsten modsigelsesfyldt ved bungalowen som hustype betragtet. Den er designet til at være præcis, kompakt og fuldendt i sig selv – og det er netop dét, der gør den til et af de vanskeligste huse at bygge til efter min mening. Man kan på en måde sige, at dens styrke er dens begrænsning og at dens skønhed er dens stramhed. Og det er en kombination, der stiller nogle høje krav til den, der sætter sig for at tilføje noget nyt og det er dét, vi skal prøve at udfolde i denne artikel.
Jeg arbejder jævnligt med tilbygninger til bungalower og har gjort det i en årrække nu og jeg synes, at det er en af de discipliner, der kræver mest omtanke og mest respekt for udgangspunktet (det eksisterende hus). Jo ikke fordi bungalowen er fredet eller voldsomt sjælden eller detaljeret – men fordi den er arkitektonisk så klar i sine virkemidler, at selv en lille skævert i formgivningen, helt sikkert kan mærkes i huset bagefter.
Denne artikel er et forsøg på at give et reelt billede af, hvad det kræver at bygge til en bungalow: hvad der er muligt, hvad der er vanskeligt, og hvornår et alternativ måske er det rigtigere valg.
Lad os starte med en lille introduktion. Bungalowen blev bygget fra sidst i 1920'erne til ca. 1940 og er et lille, spartansk hus med rod i funktionalismen, som jo var en strømning i europæisk arkitektur, der satte husets funktion og logik over dekoration og historiske referencer. I dansk sammenhæng er bungalowen en fortolkning af de funktionalistiske idealer tilpasset det danske klima, det danske håndværk og en dansk bevidsthed om det enkle og solide. Bungalowen har en karakteristisk arkitektur kendetegnet ved en meget stram og enkel form med en kompakt, kvadratisk bygningskrop, et pyramidetag med lav taghældning – altså et tag der skråner fra midten af huset ud mod alle husets fire facader – samt en trappe op til hoveddøren og store vinduer med forsatsruder.
Bungalowen fik en lidt lunken modtagelse, da de første blev bygget – for hvor var alle udsmykningerne og svungne detaljer, man kendte fra de eftertragtede herskabsvillaer? Men bungalowen kom dog hurtigt til at appellere bredt ud fra et mere økonomisk perspektiv, hvor selve indretningen bød på relativt lyse rum med store vinduer, en god udnyttelse af pladsen og finurlige arkitektoniske detaljer som ét rundt vindue her og et legesygt spil i murværket dér.
Det, der giver bungalowen sin særlige karakter, er ikke ét enkelt element, men summen af alle delene. Pyramidetaget, den hævede sokkel med den brede betontrappe op til hoveddøren, hjørnevinduerne, murværkets diskrete ornamentik og den samlede bygningskrops næsten skulpturelle kompakthed. Det er et hus, der i sin bedste form er tænkt som én samlet figur, og det er præcis den figur, der gør den svær ift. tilbygninger.
Lad mig sige det klart: bungalowen er efter min mening og erfaring en af de sværeste hustyper at bygge til, og det skyldes ikke regler eller konstruktion alene, men det handler mere omhusets arkitektoniske logik. En murermestervilla fra 1950'erne har en bredere, mere langstrakt form, der naturligt inviterer til forlængelse. Et parcelhus fra 1970'erne er arkitektonisk mere neutralt og kan bære mange typer tilbygninger - i flere retninger. Men bungalowen er hverken det ene eller det andet. Den er kvadratisk. Den er afsluttet. Den har et tag, der samler sig mod midten, og en bygningskrop, der ikke just "peger" i nogen retning, som inviterer til forlængelse.
Med en fin og færdig kvadratisk form er bungalowen som hustype svær at bygge til uden at ødelægge dens karakteristiske udtryk. Problemet er ikke, at man ikke kan bygge til – det kan man sagtens – men at det kræver en klar arkitektonisk stillingtagen, som man ikke kan slippe om ved at kopiere det eksisterende.
En del bungalowerejere, jeg har talt med, starter med ønsket om at holde stilen og videreføre den eksisterende arkitektur, og det forstår jeg. Men den kan let ende med noget halvhjertet og uforløst, fordi bungalowens formsprog simpelthen ikke er skabt til at forlænges. Det er skabt til at stå, som det er. Og tit er der ikke plads til en tilbygning, men mere om det og en løsning på dette sidst i artiklen - cliffhanger!
Det betyder, at man lidt må vælge: Så enten taler tilbygningen det samme sprog på en måde, der er præcis og konsekvent uden at imitere – eller den træder i bevidst og kontrolleret kontrast til det eksisterende. En anden ting ift en indre renovering: Bor du i en ældre bungalow, er indervæggene nogengange bærende og opført i mursten, som gør det mere komplekst at åbne mellem rum, da selv en mindre åbning kræver statiske beregninger og indsættelse af søjler og bjælker for at sikre stabilitet.
En af de ting, der ikke så tit nævnes i snakken om bungalow-tilbygninger, men som har stor praktisk og arkitektonisk betydning, er den hævede sokkel.
Bungalowen er hævet op over jorden med en høj kælder, dels for at undgå fugt og dels for at få en god brugbar kælder. Kælderen var en god og billig måde at få nogle ekstra kvadratmeter og på grund af husets lave taghældning var der ikke mulighed for opbevaring på loftet, hvilket i praksis betyder, at stueetagen i en bungalow typisk ligger 80–120 centimeter over det omgivende terræn og at man altså ankommer til huset ad en bred betontrappe, som er en af dets mest karakteristiske detaljer. Det er netop denne hævning, der giver bungalowen dens særlige tyngde og "værdighed" – den sidder i terrænet som en lille forpost og kigger ud over grunden.
Problemet opstår, når man skal til at bygge til. For tilbygningen skal jo koble sig på stueetagen, og hvis stueetagen ligger 100 centimeter over terræn, skal tilbygningen enten følge med op på det niveau – hvilket kan give en underlig og højtliggende relation til haven – eller den skal acceptere et niveauspring, som enten løses arkitektonisk eller blot fremstår som en praktisk kompromisløsning. I en del bungalow-projekter ser man der her problem uden at være tænkt helt igennem: Tilbygningen er derfor placeret i et niveau, der ikke rigtig passer til hverken huset eller haven, og man ender med en ujævn og urolig overgang, der forstyrrer begge dele. Den bedste løsning er sjældent at ignorere niveauforskellen, men at bruge den aktivt og bevidst som et arkitektonisk greb. Det kan være et niveauspring, der omdannes til en terrasse eller en bred trappe ned til haven inde i tilbygningen.
Pyramidetaget er bungalowens mest ikoniske element og noget af det, der samtidig definerer huset udefra. Det er et tag, der samler sig mod en central spids og dækker alle fire facader og det giver huset en skulpturel komplethed, som er vanskelig at bygge videre på uden at forstyrre. Hvad angår en vandret tilbygning i plan – altså en tilbygning i forlængelse af huset i én etage – er pyramidetaget lidt af en begrænsning, fordi tagformen simpelthen ikke kan videreføres i en forlænget form. Tilbygningen skal have sin egen tagform, og den tagform skal enten sættes i bevidst relation til pyramidetaget eller friholdes fra det på en måde, som giver klarhed og ikke forvirring. Derfor er en tilbygning med fladt tag oftest at foretrække.
Når man bygger til en bungalow, er der som nævnt to grundlæggende strategier, der begge kan fungere, men som kræver, at man gennemfører dem konsekvent.
Den første strategi er en klar tilpasning, hvor materialerne, proportionerne og den generelle holdning til huset søger at være en fortsættelse af det eksisterende formsprog, selv om tagformen er anderledes. Det kan betyde at man bruger de samme mursten eller i hvert fald en murstensfamilie, der er beslægtet i farve og format, de samme vinduespropagationer og en tilbygning, der er så diskret og tilbagetrukket i sin placering, at den ikke konkurrerer med husets originale figur.
Den anden strategi er kontrast og det er faktisk den strategi, der nogen gange lykkes bedst ved bungalowprojekter - når den gennemføres med præcision. Her accepterer man, at nyt er nyt, og at tilbygningen ikke skal prøve at ligne det eksisterende, men derimod stå ved siden af det med sin egen klare identitet - dog med nogle familiære træk. Jeg synes personligt, at kontrast-strategien kan være den mest ærlige tilgang til en bungalow, fordi den på en måde accepterer præmissen uden at forcere et matchende koncept: her er det originale hus og her er det nye og man behøver ikke lyve om, hvornår de to ting er fra. Men strategien kræver selvfølgelig, at det nye er virkelig godt og at man selvom man kontrasterer, stadig trækker enkelte elementer videre - det skal jo ikke være en helt ny bygning uden relation til den gamle. Det, man for enhver pris skal undgå, er den halvhjertede midterposition, hvor tilbygningen hverken er tilpasning eller kontrast, men et kompromis og det skal vi undgå.
Bungalowens originale materialer er typisk gule eller røde mursten, eventuelt med pudset facade og pyramidetag i tagpap eller skifereternit. Det er materialer med en specifik tyngde og stoflighed, der hverken er varm som træ eller kold som metal – de er solide og diskrete på én gang.
Når man vælger materiale til tilbygningen, bør man starte med spørgsmålet: hvad er forholdet mellem nyt og gammelt? Skal de to ting tale samme sprog, eller skal de stå ved siden af hinanden som to distinkte ting?
Hvis man vælger tilpasningsstrategien, kan mursten i en beslægtet farvefamilie fungere supergodt Et alternativ er en pudset facade i samme tone som den eventuelt pudsede original, men med en mere mineralsk og mat overflade, der har sin egen karakter. Hvis man vælger kontrast-strategien, er mulighederne mange: mørk eller sort træbeklædning er i dag et af de mest brugte materialer i denne type projekt og det fungerer faktisk meget godt over for bungalowens tunge, murerede krop, fordi kontrasten er klar og fordi træet bringer en lethed, som bungalowen i sig selv ikke har. Zink og anden metalfacade kan ligeledes fungere, særligt i de tilfælde, hvor tilbygningen er en klar, geometrisk form, der lader sig begrænse til en enkelt materialeflade.
Det vigtigste er, at materialevalget er konsekvent og ikke begrundet i tilfældig inspiration, men i en klar forståelse af, hvad tilbygningen skal sige i relation til huset og grunden.
Jeg vil gerne dele en case fra mit eget arbejde, hvor vi var udfordret ift. at bygge en regulær tilbygning. Vi arbejdede med et bungalowprojekt her i København, hvor familien ønskede mere plads til soveværelse og en arbejdsplads. Den klare og rationelle løsning var selvfølgelig en tilbygning. Grunden var stor nok og bebyggelsesprocenten tillod det.
Men jo mere vi analyserede huset, jo tydeligere blev det, at en tilbygning ville gøre det umuligt at løse begge problemer på én gang. En tilbygning i forlængelse af huset ville enten tage kigget mod haven fra køkkenet, eller den ville skulle placeres så tilbagetrukket, at den ikke kom til at fungere rumligt. Og en tilbygning direkte på gavlen ville forstyrre bungalowens figurmæssige komplethed på en måde, der var svær at kompensere for arkitektonisk. Sagt på en anden måde - det ville blive grimt. I stedet foreslog vi et fritstående anneks på placeret i tæt relation til det eksisterende hus med et mellemrum på godt to meter, der skaber et lille, intimt uderum, hvorfra man så træder ind i annekset. Anneksets placering var bestemt af afstandskravet på 2,5 meter til naboskellet, og for at undgå en lang, smal form, der ikke ville passe til bungalowens kompakthed, stod annekset let forskudt i forhold til det eksisterende hus.
For at minimere fornemmelsen af at der blokeres for haven fra køkkenet, valgte vi at skære et hjørne af annekset, der derved skaber plads til nogle naturlige trin i landskabet og vi arbejdede bevidst med vinduesplaceringen, så det er muligt at kigge direkte igennem bygningen,så man ikke møder en lukket væg fra køkkenet. Taget (fladt tag) løber ud og griber fat i det eksisterende hus og skaber derved en lille overdækket terrasse, et intimt uderum, der binder de to bygninger sammen uden at slå dem sammen.
Det er et projekt,jeg synes fungerer rigtigt godt - ikke fordi løsningen var spektakulær, men fordi den var ærlig og realistisk. Den lod bungalowen forblive en bungalow og gav det nye sin egen arkitektoniske integritet.
Det er et spørgsmål, der er svært at besvare med ét tal, fordi det afhænger af mange faktorer. Som et overordnet udgangspunkt ligger tilbygninger til enfamiliehuse i dag typisk i intervallet 25.000–35.000 kroner per kvadratmeter inkl. moms for selve byggeriet. For en tilbygning til en bungalow bør man som udgangspunkt forvente at ligge i den øvre del af dette spænd eller over, fordi bungalowen stiller særlige krav til, hvordan samlingen mellem nyt og gammelt løses.
Den hævede sokkel alene kan udløse ekstraomkostninger, der ellers ikke ville have været der, fordi terræntilpasningen og sokkelniveauet skal håndteres præcist og fordi en eventuel trappe eller terrasse er en reel konstruktion med tilhørende projektering og håndværk.
Dertil kommer de sædvanlige poster, som mange glemmer i farten: nedrivning og åbning af eksisterende facade, tilslutning til installationer, eventuel forstærkning af bærende konstruktioner, dokumentation og myndighedsgebyr.
Det vigtigste råd, jeg kan give til en ejer af en bungalow, der overvejer mere plads, er dette: start ikke med at tegne. Start med at forstå dit hus og lav en masse research.
Forstå huset. Hvad er dets styrker, hvad er dets begrænsninger og hvad giver det i sin nuværende form, som du ikke ønsker at miste? Forstå grunden. Hvordan er terrænet, hvad er afstandene til skel og nabo, og hvad siger lokalplanen? Og er der servitutter? Og forstå dit behov. Hvad er det egentlig, du mangler – og er en tilbygning den bedste måde at opnå det på?
Det er disse spørgsmål, en god arkitekt hjælper dig med at besvare allerede inden der er sat en streg på papir. Og det er i den fase, at de vigtigste beslutninger træffes for de er billige at lave om på nu og dyre at lave om på, når konstruktioner er beregnet og materialer bestilt.
Hos Arkitekttegnet. arbejder vi med tilbygninger og ombygninger til alle typer private boliger, herunder bungalower. Vi starter altid med en grundig analyse af huset og grunden inden vi tager stilling til, hvad der faktisk er den rigtige løsning. Vi tilbyder et idéoplæg, der afdækker mulighederne og et skitseforslag, der omsætter dem til en klar arkitektonisk retning. Og hvis den bedste løsning viser sig at være et anneks frem for en tilbygning, vil vi sige det – fordi det er den rådgivning, der har mest langsigtet værdi for dig og dit hus.
Er du ejer af en bungalow og overvejer, hvad der kan lade sig gøre? Du er mere end velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale - hvor vi tager udgangspunkt i dine ønsker og dit hus.
Denne artikel er skrevet af Peter Fyllgraf, arkitekt MAA cand.arch og indehaver af Arkitekttegnet., som arbejder med tilbygninger, ombygninger og sommerhuse for private bygherrer i hele Danmark.
Foto: https://da.wikipedia.org/wiki/Bungalow#/media/Fil:Bungalow_i_Risskov.jpg
Kom godt fra start med jeres projekt.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.
.svg)