Gasbetonblokke, ofte kendt under varemærket Ytong eller tilsvarende, har en lang historie i dansk byggeri. Det var især populært i 1950'erne, 60'erne og 70'erne til opførelse af parcel- og sommerhuse med massive ydervægge. Materialets fleksibilitet i bearbejdningen gjorde det til et attraktivt valg for både arkitekter og selvbyggere. Men efter introduktionen af skærpede isoleringskrav i bygningsreglementet i 1977, blev massive gasbetonvægge gradvist erstattet af konstruktioner med isoleret hulmur, hvor gasbetonblokkene primært fungerede som formur eller bagmur.
I dag er billedet igen ved at ændre sig. Producenterne har udviklet gasbetonblokke med en betydeligt større tykkelse og markant forbedrede isoleringsegenskaber, hvilket har medført en vis genopblomstring af interessen. Men hvordan vurderer vi brugen af gasbeton som facademateriale i 2025, særligt i lyset af bæredygtighed, de moderne byggekrav og den grønne omstilling? Som arkitekter er vi nødt til at afveje de økonomiske og funktionelle fordele over for materialets miljømæssige aftryk.
En af de særlige egenskaber ved gasbeton er, at materialet i én og samme blok potentielt kan udgøre hele ydervæggens tykkelse og samtidig bidrage til isoleringen. I moderne, tykke udgaver kan dette eliminere behovet for et separat isoleringslag og en indervæg. Ved at lime gasbetonblokkene præcist sammen skabes en relativt tæt og isoleret konstruktion.
Selvom gasbeton ikke er den primære løsning, er der specifikke situationer i 2025, hvor brugen af materialet som facade kan være relevant og gennemtænkt:
I en tid, hvor den grønne omstilling er altafgørende for byggeriet, skal alle materialers miljømæssige aftryk vurderes nøje. Produktionen af gasbetonblokke er i sin natur energikrævende.
Produktionen af gasbeton involverer brugen af cement, som historisk set har været forbundet med en relativt høj CO2-udledning. Selvom der løbende forskes intensivt i mere miljøvenlige fremstillingsmetoder, og producenter arbejder med at erstatte cement med mindre klimabelastende bindemidler, er det vigtigt at forholde sig til materialets nuværende klimaaftryk. Dette aftryk skal afvejes kritisk i forhold til alternativer som biobaserede materialer, især trækonstruktioner, der lagrer CO2.
Som en førende stemme i byggebranchen sagde en fremtrædende miljøingeniør for nylig: “I en tid, hvor bæredygtighed er et nøgleord i byggeriet, er det afgørende, at vi som arkitekter og bygherrer nøje overvejer de miljømæssige aftryk af de materialer, vi vælger at omgive os med. Gasbeton kræver gennemsigtighed og konstant forbedring af produktionsprocessen for at konkurrere med biobaserede materialer.”
På trods af udfordringerne ved produktionen har gasbeton den positive egenskab, at det er et diffusionsåbent materiale. Materialets evne til at lade fugt vandre igennem væggen kan bidrage til et sundere og mere stabilt indeklima, da det tillader huset at "ånde". Dette er en klar fordel i forhold til tætte plastbaserede konstruktioner. Men for at opnå denne fordel, skal den efterfølgende overfladebehandling, såsom puds og maling, også være diffusionsåben.
Brugen af gasbeton rummer både væsentlige fordele, som forklarer dets historiske popularitet, og en række ulemper, som moderne byggepraksis skal adressere.
For dem, der overvejer en ny bolig med fokus på økonomi, kan gasbeton fortsat være en relevant mulighed at undersøge nærmere. Den konkurrencedygtige pris for en færdig ydervæg er tiltalende.
Prisen for en opført gasbetonmur med puds ligger typisk omkring 4.000 kr. pr. kvadratmeter i 2025. Selvom dette er en attraktiv startpris, er det vigtigt at se på den totale økonomi. Gasbeton er et tungt materiale i sin klimabelastning, men et let materiale i sin isoleringsevne sammenlignet med en fuld isoleret trævæg. Derfor er valget af den tykkeste gasbetonblok med de bedste isoleringsevner helt afgørende for at holde energiregningen nede.
“Valget af byggematerialer handler ikke kun om startprisen og funktion, men i høj grad også om vores ansvar for fremtidens klima og miljø. Hvis gasbeton skal være relevant i det lange løb, skal det være på grund af en massiv reduktion i CO2-aftrykket, ikke kun på grund af en lav startpris.”
Æstetisk set giver gasbeton en stor fleksibilitet. Den færdige facade er typisk pudset, hvilket giver et rent, minimalistisk og ensartet udtryk. Dette står i kontrast til murstenens teglstruktur eller træets naturlige årer. Den pudsede overflade kan males i mange farver, men i Danmark ses den ofte i lyse nuancer. Det er afgørende, at man vælger en overfladebehandling, der er holdbar og kan modstå vejret, da det er denne overflade, der beskytter den porøse kerne af gasbeton.
Vi tager altid hensyn til både økonomiske, æstetiske og bæredygtige faktorer i vores anbefalinger. Kontakt os for en uforpligtende samtale, hvor vi kan diskutere dine ønsker og behov og finde den optimale løsning for dig, der både er holdbar, æstetisk og stemmer overens med den grønne ansvarlighed.
Kom godt fra start med jeres nye hus.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.