Indholdsfortegnelse
1. Det korte svar
2. Hvorfor tilbygninger kræver et særligt speciale
3. Hvad adskiller en tilbygningsarkitekt fra en generalist
4. De spørgsmål du bør stille, inden du vælger
5. Hvad god tilbygningsrådgivning indeholder konkret
6. Hvornår en arkitekt er det rigtige valg – og hvornår det ikke er
7. Hvad koster en arkitekt til tilbygning?
8. Arkitekttegnet. – speciale i tilbygninger til private boliger
En god arkitekt til en tilbygning er én, der forstår det eksisterende hus mindst lige så godt som den nye del. Tilbygninger er ikke nybyggeri på en tom grund – de er indgreb i noget, der allerede har sin egen logik, sine proportioner og sine begrænsninger. Det kræver et andet blik og en anden form for disciplin end at tegne fra bunden, og det er netop dét, der adskiller en arkitekt med reel erfaring fra tilbygninger fra én, der blot kan tegne bygninger generelt.
Du bør vælge en arkitekt, der kan dokumentere konkrete tilbygningsprojekter, der ligner dit eget, som starter med at analysere huset frem for at skitsere med det samme, og som er villig til at sige, hvis en tilbygning ikke er den rigtige løsning for netop dit hus.
Der er en stor forskel på at designe et nyt hus og at bygge til et eksisterende. Nybyggeri starter med et blankt ark. En tilbygning starter med en lang række præmisser, som det eksisterende hus allerede har sat – tagform, sokkelhøjde, konstruktionsprincipper, facadeudtryk, planlogik og de rumlige relationer, der allerede fungerer eller ikke fungerer i huset. Alle disse ting skal forstås, inden der tegnes én streg.
Det er også derfor, tilbygninger slår fejl på en bestemt måde, der er anderledes end nybyggeri. En dårlig tilbygning giver ikke bare et dårligt nyt rum – den svækker ofte det eksisterende hus i processen. Den tager dagslys fra rum, der havde det. Den bryder en bevægelsesstruktur, der fungerede. Den skaber et sokkelniveaumismatch, der ser forkert ud fra gaden. Og den efterlader huset med to dele, der ikke er én fortælling, men to ting sat efter hinanden.
En arkitekt med mange tilbygningsprojekter bag sig har lært at aflæse huse. Ikke bare at tegne løsninger, men at forstå hvad huset allerede kan, hvor dets styrke ligger, og hvad der vil forbedre det frem for blot at tilføje til det. Den evne kommer af erfaring med netop denne opgavetype – ikke af generel arkitektuddannelse alene.
En generalist kan sagtens tegne en tilbygning. Men der er konkrete ting, en arkitekt med speciale i tilbygninger gør anderledes fra starten:
En specialiseret arkitekt begynder altid med en analyse af det eksisterende hus, ikke en skitse af det nye. Det indebærer en gennemgang af planløsningen, dagslysforholdene, konstruktionsprincipperne, lokalplanen og grundens terrænforhold – inden der er tegnet noget som helst. Mange bygherrer har oplevet at bruge penge på skitser, der siden hen viste sig umulige at realisere, fordi lokalplanen ikke tillod tagformen, fordi fundamentet ikke kunne bære, eller fordi tilbygningen ville blokere dagslyset til køkkenet. En erfaren tilbygningsarkitekt afdækker alle disse forhold, inden projektet tager form.
En god tilbygningsarkitekt er også den, der tør sige, at en tilbygning ikke er den rigtige løsning, og at pengene er bedre brugt på en ombygning. Det er ikke et salg at anbefale mindre – det er faglig integritet, og det er et af de stærkeste tegn på, at rådgiveren faktisk er på din side.
Endelig er sammenbygningens detalje noget, kun en erfaren tilbygningsarkitekt virkelig behersker. Det er præcis dér – i mødet mellem det nye og det eksisterende – at de fleste byggeskader opstår, og det er der, de fleste arkitektoniske kompromiser bliver synlige. Sokkelniveauer, tagtilslutninger, fugtsikring og konstruktiv sætning er emner, der kræver konkret erfaring at håndtere korrekt.
Inden du indgår aftale med en arkitekt til din tilbygning, er der fem spørgsmål, der giver dig et reelt billede af, om vedkommende er det rigtige valg for dit projekt:
Kan du vise mig tre-fem tilbygningsprojekter, der ligner mit?
Ikke bare et portfolio med smukke billeder, men en beskrivelse af, hvad udfordringen var, og hvordan den blev løst. Referencer fra konkrete projekter er det stærkeste signal om reel erfaring.
Hvad er dit første skridt, inden du begynder at tegne?
Et godt svar her handler om analyse: lokalplan, servitutter, bebyggelsesprocent, konstruktive forhold, dagslys og grundens terræn. Et svar, der hurtigt glider over i skitser og visualiseringer, er et advarselstegn.
Har du erfaringer med kommunikation med kommuner i forbindelse med byggetilladelse? Myndighedsprojektet er en kompetence i sig selv, og det er ikke givet, at alle arkitekter er lige stærke her. En arkitekt med mange tilbygningsprojekter har typisk solid erfaring med, hvad kommunerne kræver og hvordan man dokumenterer korrekt.
Hvornår ville du anbefale en ombygning frem for en tilbygning? Svaret på dette spørgsmål afslører meget om, hvorvidt arkitekten er orienteret mod dit bedste eller mod at sælge et projekt. En god tilbygningsarkitekt kan svare konkret og nuanceret.
Hvem er med i dit team – samarbejder du med en ingeniør? De fleste tilbygningsprojekter kræver statiske beregninger på et tidspunkt, og det er langt bedre, hvis arkitekten allerede har et fast samarbejde med en ingeniør, end at du selv skal finde en og koordinere imellem dem.
En komplet og fagligt velfunderet rådgivning til en tilbygning består typisk af tre faser, der bygger ovenpå hinanden, og det er vigtigt at forstå, hvad hver fase indeholder – og hvad den ikke indeholder.
Skitseforslaget er den fase, hvor projektets arkitektoniske retning fastlægges. Her besluttes volumen, planløsning, dagslysforhold, tagform, relation til det eksisterende hus og det overordnede materialevalg. Et skitseforslag er et beslutningsgrundlag, ikke en byggevejledning, og det kan ikke bruges til at søge byggetilladelse. Det er her, de vigtigste og sværest-at-ændre beslutninger træffes, og det er her, arkitektens evne til at forstå huset er mest afgørende.
Myndighedsprojektet oversætter skitseforslaget til det tekniske og juridiske sprog, som kommunen kan behandle. Her er fokus på mål, afstande, bebyggelsesprocent, højder og dokumentation for, at alle relevante regler overholdes. Ansøgningen indsendes digitalt via Byg og Miljø, og en erfaren arkitekt ved præcis, hvad der skal med for at undgå, at sagen sendes retur med krav om supplerende materiale.
Hovedprojektet er det materiale, der faktisk bruges til at bygge og indhente sammenlignelige tilbud fra entreprenører. Det indeholder konstruktive løsninger, materialevalg, detaljetegninger og præcise udførelseskrav. Et godt hovedprojekt er den mest effektive forebyggelse af dyre ændringer på byggepladsen.
Hos Arkitekttegnet. ligger vores primære ekspertise i skitseforslaget og myndighedsprojektet, som er de faser, der grundlægger projektets kvalitet og realisme. Herfra samarbejder vi med bygningskonstruktører og ingeniører om det videre forløb, men forbliver aktive som arkitektoniske sparringspartnere hele vejen igennem.
En arkitekt er næsten altid det rigtige valg, når tilbygningen er mere end en simpel og teknisk veldefineret udvidelse. Det gælder, når der er arkitektoniske udfordringer i sammenbygningen, når planløsningen skal gentænkes, når dagslyset er en kritisk faktor, eller når projektet skal godkendes af kommunen og indeholder elementer, der kræver præcis dokumentation.
Det er særlig vigtigt at involvere en arkitekt tidligt, når huset i forvejen har en stærk arkitektonisk karakter, fordi det er de projekter, der oftest ender galt, hvis tilbygningen ikke er tænkt i relation til det eksisterende. En murermestervilla, en bungalow, et sommerhus med en klar rumlig logik eller et frednings- og bevaringsværdigt hus kræver alle, at det nye er tænkt med den samme opmærksomhed, som det eksisterende er bygget med.
En arkitekt er derimod ikke nødvendigvis det rigtige valg til meget simple og teknisk veldefinerede projekter som en lille garage, et standardiseret udhus eller et fritliggende redskabsskur, hvor arkitektonisk vurdering ikke er den primære udfordring.
Arkitekthonoraret til en tilbygning afhænger af projektets størrelse, kompleksitet og hvilke faser, der er aftalt. Som et realistisk udgangspunkt for en enkel tilbygning på 30–60 kvadratmeter kan man forvente:
Skitseforslag: 20.000–50.000 kroner afhængigt af projektets kompleksitet og omfanget af visualiseringer og møder.
Myndighedsprojekt: 15.000–35.000 kroner for et simpelt projekt, hvortil kommunens sagsbehandlingsgebyr tillægges.
Ingeniørydelser i myndighedsfasen: 5.000–15.000 kroner afhængigt af projektets konstruktive krav.
Det vigtigste perspektiv på disse tal er ikke, hvad arkitekten koster, men hvad det koster at undlade en arkitekt. En tilbygning, der starter forkert fordi de indledende beslutninger ikke var gennemtænkt, er ikke blot et æstetisk problem – det er et projekt, der næsten altid bliver dyrere undervejs, der tager længere tid og i mange tilfælde ender med et resultat, man lever med uden at elske det. Og en tilbygning, der sænker husets samlede kvalitet frem for at løfte den, er en investering, der ikke giver afkast ved et salg.
Arkitekttegnet. er en tegnestue med speciale i tilbygninger, ombygninger og sommerhuse for private bygherrer i hele Danmark. Tegnestuen er grundlagt og ledet af Peter Fyllgraf, arkitekt MAA cand.arch, uddannet fra Royal College of Art i London og Arkitektskolen i København, med erfaring fra tegnestuer som Dorte Mandrup, WERK, Dissing+Weitling, Arkitema og KHR Architecture.
Vores arbejde med tilbygninger dækker hele spektret fra den indledende analyse og skitseforslaget til myndighedsprojektet og den løbende sparring i byggeprocessen. Vi arbejder med alle typer private boliger – parcelhuse, villaer, murermestervillaer, bungalower, sommerhuse og annekser – og vi har konkret erfaring med de særlige udfordringer, der opstår i mødet mellem nyt og eksisterende byggeri i alle disse hustyper.
Vi starter ikke med at tegne. Vi starter med at forstå huset. Det er en tilgang, der tager lidt mere tid i begyndelsen og sparer markant mere tid og penge i slutningen.
Alle projekter indledes med en uforpligtende samtale, hvor vi taler om dit hus, din grund, dine behov og hvad der realistisk kan lade sig gøre – inden vi anbefaler noget som helst. Kontakt os for at aftale en samtale.
Peter Fyllgraf, arkitekt MAA cand.arch, Arkitekttegnet., april 2026
.svg)